Sådan bliver du Grøn Salon

Målet med Grøn Salon er at fremhæve saloner, som gør en systematisk indsats for at sikre kunderne mod skadelige stoffer i kosmetik, forbedre frisørernes arbejdsmiljø, nedbringe kemikaliebelastningen, og som gør en indsats for at undgå unødig miljøbelastning og energiforbrug.

3 enkle trin for at blive Grøn Salon
Ved at gennemgå følgende tre trin er du er tættere på at blive Grøn Salon.

Undersøg i hvilket omfang din salon allerede lever op til de obligatoriske tolv krav for Grøn Salon. Disse tolv krav vedrører bl.a. de kemiske stoffer i salonen og hvordan de bruges. Grøn Salons kriterier kan læses her. Læs også folderen om Grøn Salon.
Tilmeld dig og gennemfør Grøn Salons teoretiske kursus.
Tag kontakt til Grøn Salon og bestil en miljøgennemgang. Vi hjælper med at udvælge indsatsområder og færdigformulere en energi- og miljøhandlingsplan med indsatser for det kommende år.

Hvad kræver Grøn Salon?
Fra den dag din salon bliver certificeret, skal den som minimum overholde Grøn Salons tolv obligatoriske krav.
Det mest vidtgående er at skulle undvære en masse produkter, specielt de oxidative hårfarver, men det er også netop det som skal sikre dig og dine medarbejdere et bedre arbejdsmiljø. Det er jo lige præcis derfor dine kunder vælger en Grøn Salon.

Energiforbrug og energibesparelser
Grøn Salon er andet end kun kemi. Med til certificeringen hører også en energigennem- gang, der giver en række ideer til, hvor der kan spares på energien. Erfaringen viser, at mange af forslagene kan iværksættes næsten omgående, og mange andre handler om at ændre vaner. Rådgivningen omfatter også ideer og diskussion om mulighederne for andre miljøforbedrende tiltag.

Når du har deltaget i kurset kommer Grøn Salons kontrollant på besøg for at følge op på om alt følger reglerne. Her vil din salon blive gennemgået, og hvis den opfylder Grøn Salons tolv obligatoriske krav, vil salonen modtage certifikat og årets Grøn Salon-mærkatet. Der kan evt. arrangeres en lokal diplomoverrækkelse i samarbejde med Grøn Salons repræsentant.

Årlig status
Én gang årligt får du et opfølgningsbesøg af en Grøn Salon-konsulent, der gennemgår dine produkter og følger op på energi- og miljøtiltagene i din salon.

Da medarbejderinddragelse er vigtig i denne proces, skal medarbejderne som minimum kende til Grøn Salons krav og vide, hvad det indebærer at være certificeret Grøn Salon.

Priser
Certificering med energigennemgang og rådgivning: 3000 kr ex. moms per år
Grøn Salon-kurset: 1700 kr ex. moms. For ansatte og elever er prisen 850 kr, hvis salons indehaver eller leder har været på Grøn Salon-kurset.